I en banebrydende undersøgelse fra 1950 blev det konstateret, at en blanding af CO2 og ilt indåndet på det rigtige tidspunkt i udviklingen af et migræneanfald, både kan stoppe aura-symptomerne og forhindre hovedpinen i at udvikle sig. Nyere undersøgelser og scanningsteknologier har yderligere påvist CO2’s effekt på både det vaskulære og neurale niveau.
BalancAir, firmaet bag Rehaler, har siden 2009 arbejdet inden for dette nye terapeutiske område, forsket og udviklet udstyr til behandling af en række forskellige neurologiske lidelser.
BalancAir fokuserer på at udvikle medicinsk udstyr der ikke kun er funktionelt, men også integrerer direkte i hverdagens mobile og digitale livsstil. BalancAir har forpligtet sig til at bygge bro over kløften mellem medicinsk videnskab og digital innovation, så patienterne kan leve sunde, produktive, symptomfrie liv gennem smukke, funktionelle og brugervenlige produkter, der er direkte forbundet med patienternes digitale enheder.
Rehaler er blevet testet i et randomiseret, kontrolleret, dobbelt-blind klinisk forsøg med migræne med aura, hvilket viste signifikant højere brugertilfredshed og smertelindring sammenlignet med placebo. 78% af anfaldene havde smertelindring allerede ved anden behandling.
Større opfølgende kliniske forsøg er under forberedelse, og fokuserer på flere forskellige typer af migræne. Det kliniske forsøg med Rehaler blev udført af Hovedpineklinikken på Aarhus Universitetshospital. Resultaterne af det kliniske forsøg blev offentliggjort i august 2018 i Cephalalgia, som er det højest rangerede videnskabelige hovedpine tidsskrift i verden. Artiklen kan læses ved at klikke her. Bemærk at artiklen er på engelsk.
Rehaler er CE-godkendt og gik ind på det europæiske marked i 2018.
Der er sket en kritisk fejl på dit websted.