Xenia Fiona Jensen

Min Rehaler oplevelse – Karen

Hvor længe har du haft migræne?

Jeg har haft migræne så længe jeg kan huske. Med synsforstyrrelser, aura, frygtelig hovedpine, og somme tider opkastninger, føleforstyrrelser og lammelser i den ene side af hovedet eller hele kroppen. Anfaldene varer fra et par timer til et par dage. I perioder er det værre end andre. 

Jeg har været igennem mange slags medicin, men har i de seneste år, hvor jeg også har været i overgangsalderen, både taget forebyggende medicin (betablokkere) dagligt, samt brugt triptaner, når jeg fik et anfald. Jeg tager ekstra B-vitaminer, magnesium, prøver at reducere stress og de fødevarer, som indimellem kan fremprovokere migrænen. Alt sammen uden helt tilfredsstillende resultat.

Hvornår bruger du Rehaler-behandlingen?

Da jeg har migræne med aura, kan jeg gå i gang med Rehaler, før jeg får hovedpine. Normalt starter et anfald med pletvis blindhed eller uskarphed, der lidt efter bliver til farvede sitrende mønstre, som vokser fra midten af synsfeltet til kanten af én af siderne; hovedpinen kommer så i den anden side.

Hvordan var det at bruge Rehaler første gang?

Første gang jeg brugte Rehaler, var det nærmest som en åbenbaring. Jeg kunne se de små ansatser til auraen opløses og forsvinde, selv om jeg sad og forventede, at de ville vokse. Det var næsten for godt til at være sandt.
Det er ikke besværligt at bruge Rehaler. Det kræver ro og koncentration, men efterhånden som man lærer at det hjælper, bliver det en vane at side med posen og trække vejret, imens man venter på, at migrænen passerer eller trækker sig tilbage.

Og det gør den for mig. Somme tider meget hurtigt, måske 2-5 minutter. Andre gange kræver det tre gange 10 minutter, og der kommer en form for hovedpine, som minder om afslutningen på et anfald af de værre. Jeg forestiller mig, at det svarer til forskellige anfald, der uden Rehaler, eller anden medicin, ville have varet henholdsvis et par timer og et par dage.

Hvad er det bedste ved Rehaler?

Det skønneste er, at jeg ikke behøver at tage triptaner, som jeg før brugte, når jeg fik et migræneanfald. De gjorde mig træt i hele kroppen, og sløv i hovedet. Jeg får stadig en let stivhed i musklerne efter de mini-anfald, som Rehaler reducerer de mest voldsomme anfald til, men det er for intet at regne i sammenligning med de eftervirkninger, jeg før døjede med.

Hvordan sikre du dig, at du er klar til næste migræneanfald?

Nu har jeg altid Rehaler med mig. Den ligger i min taske, så jeg kan bruge den hvor det skal være. Hjemme, i bilen, eller i et hjørne af toget. Man må lige komme sig over at folk måske kigger lidt; jeg forestiller mig at de opfinder grunde til at man sidder og trækker vejret i en pose. Under alle omstændigheder er det bedre at bruge Rehaler, og så være klar igen efter kort tid, end at måtte rive hele dage ud af kalenderen, fordi et anfald lammer og stopper alt. I timer eller dage.

Jeg tager stadig forebyggende medicin hver dag. Alligevel har jeg typisk et par anfald om måneden. Jeg håber at kunne trappe ud af medicinen efterhånden.

Fem mennesker stående og sidder i række, en af dem holder en smartphone med Rehaler-appen.
Oplevelse

Min Rehaler oplevelse – Susanne

Dagens migrænehistorie er fra Susanne, der har lidt af migræne i næsten 20 år. Vi talte med hende om hendes sygdom, hvilke behandlinger hun har prøvet og hendes oplevelser med Rehaler.

Læs Mere »
Vi bruger cookies til at give dig en god online oplevelse i forhold til vores tjenester. Ved at bruge rehaler.com accepterer du betingelserne for brug af cookies. Lær mere.

Login to your Rehaler account