En voldsom og dunkende hovedpine, som bliver værre, når du bevæger dig! Måske også kvalme, sløret syn og svimmelhed, selv når du sidder ned?
Lyder det bekendt? Sandsynligheden taler for, at du desværre lider af migræne.
Migræneanfald påvirker mange menneskers dagligdag og kan være voldsomt invaliderende. Det er meget forskelligt, hvordan hver enkelt migræniker oplever sin migræne, både generelt og for hvert anfald. Det ene anfald ligner ikke nødvendigvis det man oplevede sidst.
Migrænikere kan opleve forskellige kombinationer af symptomer og med forskellig intensitet. Symptomerne kan vare længere eller kortere og kan optræde med større eller mindre hyppighed.
Det absolut vigtigste spørgsmål er: Hvordan kommer man bedst muligt igennem sine anfald og findes der en kur?
Migrænesymptomer - fra sløret syn til kvalme med opkast: her er hvad du skal vide...
Det primære symptom, de fleste forbinder med migræne er slem hovedpine. Og migræne kan bestemt involvere hovedpine, men gør det ikke nødvendigvis.
Nogle migræneanfald er ledsaget af andre symptomer som for eksempel kvalme og synsforstyrrelser. Lad os kigge lidt mere indgående på migrænesymptomerne og bagefter på, hvordan du kan lindre smerterne og ubehaget under din migræne. Hvis du oplever migrænesymptomer lige nu, er du velkommen til at gå direkte til afsnittet om behandlingsmetoder.
Migrænehovedpine
Typisk opleves hovedpinen mest intenst i den ene side af hovedet, men kan optræde i begge sider. Smerterne kan også påvirke ansigtet og nakken, og tilstanden kan gøre det meget svært at koncentrere sig.
Migræneramte fortæller, at de oplever en voldsomt dunkende eller pulserende smerte, som ofte bliver værre, når de bevæger sig, hvilket selvfølgelig forhindrer dem i at passe deres daglige aktiviteter.
Migrænerelateret kvalme
Kvalme er et typisk symptom på migræne, ofte med efterfølgende opkastninger, som i sig selv påvirker den migræneramtes dagligdag negativt.
I nogle tilfælde oplever migrænikeren en vis lindring i tilstanden efter at have kastet op, medens andre oplever, at opkastningerne fortsætter uden lindring. Migræne kan også forårsage mavesmerter og diarre.
Overfølsomhed over for lys
Det er meget udbredt, at migrænikere er overfølsomme over for lys. Denne tilstand kaldes ‘fotofobi’. Det kan opleves som smerter i øjnene, hvilket dog ikke er så almindeligt. Hvis dine smerter i øjnene ledsages af sløret syn, er det vigtigt at søge læge, da tilstanden kan have en anden forklaring.
‘Migræne med aura’ er en særlig form for migræne. Aura er en gruppe af midlertidige sensoriske advarselstegn, som kan opstå før migrænen begynder eller medens migrænen er under udvikling. Aura kan opstå og udvikle sig over 5 minutter og vare en time eller mere. Nogle mennesker ser lysglimt eller zigzag-mønstre i aurafasen. Nogle oplever også blinde pletter for øjnene og sløret syn.
Lydfølsomhed
Mennesker med migræne kan også opleve at være overfølsomme over for lyd. Dette kaldes ‘fonofobi’. Ekstrem overfølsomhed over for lugte kaldes ‘osmofobi’.
Andre migrænesymptomer
Udover de nævnte symptomer inklusiv dem, der påvirker synet, findes en lang række aura-symptomer herunder svimmelhed og følelsesløshed i kroppen. Migrænikere beretter også om stikkende eller prikkende fornemmelser, som ofte starter i en hånd og breder sig til hele armen for til sidst at føles i ansigtet, på læberne og tungen.
Aura-symptomer kan også indebære vanskeligheder ved at tale – og endog bevidstløshed, der dog er mere sjældent.
Lindring af migrænesmerter og ubehag
Så snart du er i stand til at forstå og og genkende dine migrænesymptomer, kan du begynde at udvikle metoder til at lindre det ubehag og de smerter, migræneanfaldet afstedkommer.
Det er vigtigt at tilpasse migrænebehandlingen til dine specifikke symptomer. Så hvis du primært oplever kvalme, må behandlingen naturligvis rette sig mod dette problem. Det er endvidere vigtigt i forbindelse med eventuel behandling at tage i betragtning, hvor ofte symptomerne optræder, hvor intense de føles og hvor længe de varer.
Hvilken behandling, der virker bedst er højst individuel og gælder med stor sandsynlighed ikke for andre migrænikere og omvendt. Hvis du ofte lider af migræne, vil du måske have nytte af en profylaktisk behandling forebyggende for at minimere frekvensen og intensiteten af dine migræneanfald.
Medicinske behandlingsmuligheder: smertestillende midler, forebyggende medicin og hormonterapi
Migrænemedicin kan fås i håndkøb eller på recept. Det er vigtigt at være forsigtig med denne type behandling, da et overforbrug af migrænemedicin kan føre til medicinoverforbrugshovedpine. Så i stedet for at få hovedpinen til at forsvinde, vil for stort medicinindtag gøre den værre. Det er vigtigt nøje at læse indlægssedlen i pakken for så vidt muligt at undgå denne utilsigtede virkning.
Underret din læge, hvis håndkøbsmedicinen ikke virker efter hensigten eller hvis du har brug for at tage mere end den anbefalede mængde.
Smertestillende midler
Denne type medicin er ofte første valg i forsøget på at lindre smerterne og ubehaget ved et migræneanfald, men for mange migræneramte er det ikke tilstrækkeligt.
Hvis man som migræniker er særlig hårdt ramt, kan det være nødvendigt at bede lægen om en recept på stærkere smertestillende medicin eller speciel migrænemedicin, triptaner, der påvirker blodårerne, nedsætter inflammationstilstanden og reducerer smerten. Også triptaner skal indtages med omtanke og forsigtighed.
Kvalmestillende midler
Der findes håndkøbsmedicin, som kombinerer en smertenedsættende effekt med en kvalmestillende virkning, så risikoen for at kaste op minimeres. Hvis du går til lægen, vil han eller hun sikkert anbefale to individuelle præparater for bedre at kunne dosere dem korrekt med udgangspunkt i lige præcis dine migrænesymptomer.
Forebyggende medicin
Denne type medicin fås på recept, skal indtages hver dag og kan i bedste fald forhindre migræneanfald i at opstå, alternativt forkorte varigheden af anfaldet og nedsætte hyppigheden af anfaldene.
Hormonterapi
Nogle typer migræne opstår som følge af hormonelle forandringer, som for eksempel i forbindelse med en kvindes menstruationcyklus. Mange kvinder oplever at anfaldet sætter ind lige før menstruationen. Disse typer migræne kan behandles gennem hormonterapi på recept og efter konsultation hos lægen.
Ikke-medicinske behandlingsmuligheder
Nogle migrænikere finder, at akupunktur virker lindrende på deres migrænesymptomer. TMS, som står for ‘transkraniel magnetisk stimulation’ er en metode, hvor en professionel behandler påvirker patientens hoved med magnetiske impulser, hvorved migrænesymptomerne mindskes.
Rehaler er en ny medicinfri måde at behandle migræne med aura på – hjemme, på jobbet eller hvorsomhelst og nårsomhelst. Rehaler virker ved at indgive migrænikeren en præcis og individuelt tilpasset blanding af kuldioxid og ilt gennem et specialdesignet åndedrætsdevice. Formålet er at få blodårerne i hjernen til at slappe af og udvide sig, hvilket forhindrer migrænen i at udvikle sig ud over aurafasen. Metoden er uden bivirkninger og kan bruges efter behov.
Selvomsorg: hvile, motion og ikke mindst kendskab til dine triggere
Den optimale migrænebehandling er forskellig fra den ene patient til den næste ligesom den enkelte migræniker oplever sine symptomer forskelligt. Det er ofte nødvendigt at gå til migrænebehandlingen fra flere forskellige vinkler, herunder at udøve selvomsorg for at lindre den ubehagelige og smertefulde tilstand, når den opstår.
Hvile
Det kan være godt at hvile i en stille, mørkt rum under et migræneanfald på grund af den typiske overfølsomhed over for lyde og lys. Ligeledes føles det lindrende at lægge kølige omslag på pande og nakke ledsaget af nænsom massage. Og måske spise lidt, hvilket mange migræneramte har glæde af.
Motion/afspænding
Yoga, meditation og mindfulness-øvelser kan gennem deres muskelafslappende funktion virke lindrende på migrænesmerter og påvirke kroppen så vel som sindet positivt ved at sætte smerter og ubehag i baggrunden for en tid.
Undgå triggere
Det er muligt helt at afværge migræneanfald, hvis du kender dine migrænetriggere og dermed er klar over, hvad du skal søge at undgå. Migrænedagbogen er et nyttigt redskab, der gør det muligt at identificere mønstre i din migræne efter at have været udsat eksempelvis for skærende lys, høj varme eller forandringer i vejret.
Blandt andre triggere kan nævnes dehydrering, høje lyde, intens træning, usædvanlige lugte, visse typer medicin, stress og det at springe måltider over. Endvidere hormonelle forandringer i forbindelse med menstruationscyklus, graviditet og overgangsalder.
Visse fødevarer, ingredienser og tilsætningsstoffer kan være potentielle triggere, hvorfor en fødevaredagbog kan give dig et overblik samt mulighed for at kontrollere og undgå migræneanfald. Alkohol, koffein, nitrat, aspartam og smagsforstærkeren MSG er alle stoffer, som er forbundet med en migrænerisiko.
Få et bedre liv med din migræne - nu!
Der er ingen tvivl om, at et liv med migræne er fuld af begrænsninger og afkald på fornøjelser og samvær med venner og familie.
Hvad enten dine migræneanfald giver dig synsforstyrrelser, forårsager svimmelhed og kvalme eller giver dig andre ubehagelige symptomer, skal du ikke miste håbet om bedring. Find ud af hvad der trigger lige præcis dine migræneanfald og indret dit liv, så du undgår triggerne. Måske du kan hjælpes med traditionel medicin eller afprøve de medicinfri metoder. Der er mange muligheder og med lidt ihærdighed skal du nok finde den bedste løsning for dig.