En kvinde med migræne, der skjuler sit ansigt i sin mørkeblå trøje.
Xenia Fiona Jensen

Hvordan er sammenhængen mellem migræne og stress?

Der er mange forskellige trigger af migræneanfald. Hvis du er en, der lider af migræne, er det vigtigt at være opmærksom på de forskellige typer trigger, der kan føre til et migræneanfald. Dette giver dig de bedste chancer for at forhindre anfald eller reducere deres intensitet. I denne artikel undersøger vi en af de mest almindelige årsager til migræne – nemlig stress.

Faktisk er forbindelsen mellem migræne og stress rigtig almindelig for mange mennesker. Mest fordi, at stress er en så vedvarende faktor i vores liv. Så hvis du er tilbøjelig til migræne, kan stress føre til regelmæssige anfald. Du kan få kontrol over denne almindelige migrænetrigger. Ved at gøre en bevidst indsats for at reducere dine stressniveauer, kan du muligvis mærke en betydelig reduktion i dine migræneanfald.

Den britiske Migraine Trust peger på stress som en udbredt migrænetrigger og ifølge American Headache Society rapporterer 4 ud af 5 migrænikere, at deres migræne udløses af stress. For at undgå migræneanfald eller reducere anfaldenes intensitet er det vigtigt at vide, hvad der udløser migrænen og eksempelvis minimere stress i hverdagen. Vær opmærksom på følgende symptomer på stress, før de eventuelt udvikler sig til en migrænetilstand:

  • Muskelspændinger
  • Irritabilitet
  • Træthed
  • Fordøjelsesproblemer
  • Brystsmerter
  • Hurtig hjerterytme
  • Mangel på sexlyst
  • Følelse af tristhed og depression
  • Energitab
  • Søvnløshed
  • Smerter

Stress som migrænetrigger

Mange mennesker oplever, at deres migræneanfald starter, når stresstilstanden er ved at være overstået. Efter en travl og stressende arbejdsuge kan mange opleve migræneanfald, netop når de skal til at slappe af.

En undersøgelse fra 2014 offentliggjort i Neurology fastslår at afslapningen efter en periode med højt stressniveau er en større trigger end selve stressen. Denne ‘let-down’ effekt efter stressen følges ofte af forkølelser og opblussen af kroniske tilstande udover selve migrænen.

Når man er stresset, stiger niveauet af kortisol og andre stresshormoner i kroppen, så eventuel smerte og ubehag ikke mærkes så tydeligt. Men som psykologen Dawn Buse forklarer:

“Efter en stressende periode vender kroppen tilbage til normaltilstanden og mange af de aktiverede systemer slapper af. Der sker således et fald i kortisol- og stresshormonniveauet og det er netop det fald som kan udløse et migræneanfald.”

Nogle forskere er af den opfattelse, at stress kan forårsage ændringer i specielle neurotransmittere som for eksempel serotonin, et stof i hjernen, som bl.a. regulerer smerte, og dermed trigge migræneanfald

Tips til at reducere stressniveauet

  • Lær afslapningsteknikker gennem for eksempel yoga og meditation
  • Sørg for at få 7-8 timer sammenhængende søvn hver nat. Et sundt søvnmønster forudsætter, at man går i seng på nogenlunde samme tid hver aften og undlader brug af computer og mobiltelefon i timen op til sengetid. Det er også en god ide ikke at spise sent om aftenen og indtage kaffe og alkohol. Endelig er det vigtigt, at temperaturen i soveværelset er behagelig og at der er mørkt i rummet.
  • Massage er en god måde at reducere stress på.
  • Regelmæssig motion kan reducere kroppens følsomhed over for stress og dermed nedsætte risikoen for migræneanfald.
  • I lande hvor stoffet er tilladt, har cannabis vist sig at have en vis stressnedsættende effekt.

I ekstremt hårdt belastede perioder kan lægeordinerede midler som betablokkere og beroligende piller være nyttige, men mange af dem bør kun bruges i kortere tid pga bivirkninger og fordi de er stærkt vanedannende.

Konklusion

Meget stress relaterer sig til faktorer, som ikke altid kan kontrolleres fuldt ud (pengesorger, problemer i familien og parforholdet eller på arbejdet). Netop derfor er det vigtigt at finde tid til afslapning og undgå for meget travlhed for dermed at minimere stressen og risikoen for migræneanfald.

Nogle mennesker er mere tilbøjelige til at opleve stress, bekymringer og uro end andre. For dem kan det være en god ide at søge professionel hjælp og rådgivning fra en psykoterapeut. Kognitiv terapi skulle være særlig velegnet, da denne type terapi fokuserer på, at klienten bliver bevidstgjort om de negative tankemønstre, der fører til eller forstærker stressen. Og igennem denne bevidstgørelse bliver i stand til at ændre de uhensigtsmæssige tankemønstre.

Der er ikke en entydig måde at reducere stress på og ofte vil en kombination af flere metoder være rigtig for den enkelte.

Share on facebook
Share on twitter
Share on linkedin
Share on pinterest
Share on email
  • Kan Rehaler hjælpe dig?

    Ved hjælp af få svar, kan du finde ud af om Rehaler kan hjælpe dig og din migrænetype.

Migræne

Er CBD-olie en effektiv migrænebehandling?

CBD-olie er blevet udråbt som ‘helbredende’ for en lang række lidelser. Og som et resultat er dette, er det dukket op overalt – i snacks, drikkevarer, skønhedsprodukter og endda i kæledyrsfoder! Men kan vi stole på det? Og hvor godt er CBD-olie til behandling af migræne?

Læs Mere »
Vi bruger cookies til at give dig en god online oplevelse i forhold til vores tjenester. Ved at bruge rehaler.com accepterer du betingelserne for brug af cookies. Lær mere.

Login to your Rehaler account