Xenia Fiona Jensen

Hvilken medicin hjælper på migræne?

Som migræniker ved du, at symptomer som hovedpine, kvalme, lysfølsomhed osv betyder, at et migræneanfald er i gang. Det første, du gør, er sandsynligvis at tage smertestillende piller i håb om at stoppe anfaldet eller minimere migrænesymptomerne.

Smertestillende medicin brugt på denne måde, altså når migrænen er startet, adskiller sig fra forudgående forebyggende eller profylaktisk behandling, som har til formål at forhindre, at migrænen overhovedet opstår eller bliver særlig voldsom.

I denne artikel kan du læse mere om fordele og ulemper ved forskellige typer medicin af den slags, som du kan tage under et migræneanfald eller når du mærker de første symptomer. Forhåbentlig finder du her en løsning for dig og din migræne.

Hvornår og hvor ofte kan jeg tage smertestillende medicin?

Smertestillende piller skal helst tages tidligt i migræneforløbet, altså når du mærker symptomerne første gang, for at give den bedste virkning. Der er dog ofte mere specifikke anbefalinger, så det er vigtigt at læse indlægssedlen.

Smertestillende piller giver umiddelbart en tiltrængt smertelindring, men må ikke bruges for ofte. Hvis du tager dem mere end 2 gange om ugen, kan du risikere at få endnu mere hovedpine, den såkaldte medicinoverforbrugshovedpine, også kaldet ‘ rebound headache’. Du risikerer faktisk at få det værre og ikke bedre, hvorfor du selvfølgelig må holde op med at tage pillerne.

Men hvad er overforbrugshovedpine og hvad skyldes det?

Regelmæssig brug af smertestiillende midler kan påvirke receptorer i hjernen, og dermed den måde, hvorpå hjernen behandler smerte. Konsekvensen kan være flere hovedpiner (‘rebound headaches’), grundet dette overforbrug. ‘Rebound headache’ lyder ubehagelig og kan også være farlig.

Heldigvis kan overforbrugshovedpine behandles ved at droppe pillerne fuldstændig, en proces, der kan være ubehagelig på den korte bane. Tal med lægen, hvis du mener, du lider af denne type hovedpine, og sammen kan I finde en bedre løsning for dig.

Forskellige typer smertestillende medicin til akut behandling af migræne

Der findes et stort antal midler mod hovedpine og nogle af dem virker også på migrænesymptomer som kvalme og lys- og lydfølsomhed.

I denne guide vil vi først beskæftige os med den almindelige håndkøbsmedicin og bagefter med den receptpligtige migrænemedicin. Endelig vil vi også komme ind på kvalmestillende midler, også kaldet antiemetika.

Håndkøbsmedicin

Håndkøbsmedicin som Aspirin, Paracetamol og Ibuprofen kan være meget virkningsfulde mod migrænesmerter og virker bedst, hvis tabletterne tages i starten af migræneforløbet.

Hvor meget er der blevet forsket i håndkøbsmedicin til migræneformål?

Paracetamol er velundersøgt og har vist sig at kunne fjerne alvorlige til moderate hovedpiner hos omkring 20% af de testede i forsøget. Et godt resultat, men ikke fantastisk.

Ibuprofen klarer sig bedre. En oversigt over undersøgelser af Ibuprofen konkluderede, at omkring 50% af testpersonerne får deres smerter reduceret til ‘milde’ eller bedre. Lignende resultater blev fundet for Aspirin. For de 50% er det gode nyheder og håndkøbsmedicin er nem at få fat på.

Men hvad med de andre 50%? Disse migrænikere må ofte tage receptpligtig medicin for at lindre hovedpinen. Blandt disse kan nævnes triptaner, Ergotamin og NSAIDs, en forkortelse for Non-Steroidal Anti-Inflammatory Drugs. Vi kommer nærmere ind på disse midler senere.

Det er vigtigt at understrege, at al medicin indebærer en risiko for bivirkninger. Derfor bør du altid læse indlægssedlen i æsken. For at være ekstra sikker er det en god ide at tale med lægen før opstart på ny medicin og sammen med ham eller hende diskutere risikoen for potentielt uheldig interaktion med andre lægemidler, du bruger. Også dem, der ikke har noget at gøre med din migræne.

Triptaner

Triptaner tilhører 5HT1-receptor agonisterne og virker ved at påvirke serotoninreceptorerne i hjernen. Triptaner kan kun fås på recept og er specifikt beregnet på migrænebehandling.

Triptaner som migrænemiddel inkluderer Almotriptan, Eletriptan, Frovatriptan, Naratriptan, Rizatriptan, Sumatriptan, and Zolmitriptan. De fås som tabletter, næsespray eller til indsprøjtning.

På trods af de mange måder, hvorpå man kan tage triptaner, virker den første dosis ikke altid tilstrækkeligt godt, og det kan blive nødvendigt at tage en dosis mere efter 2 timer.

Hvis du har mange migrænesmerter kan triptaner kombineres med NSAIDs for øget effekt. (mere om NSAIDs senere)

Triptaner er generelt dyrere end håndkøbsmedicin og du må ikke tage dem mere end 9 gange om måneden. Det betyder, at mange migrænikere starter ud med håndkøbsmedicin og venter med at tage triptaner, til de er langt inde i migræneanfaldet. Det giver selvfølgelig mening ud fra et økonomisk synspunkt, men det, at de venter så længe kan nedsætte triptanernes virkning. De migræneramte risikerer således at få bivirkningerne uden at få den optimalt smertestillende effekt.

Det er meget almindeligt at få bivirkninger, når man tager triptaner – mere almindeligt end ved håndkøbsmedicin. Forskellige typer af triptaner giver forskellige bivirkninger som f.eks. svimmelhed, døsighed, træthed og smerter i brystet. Som oftest er det dog forsvarligt at tage triptaner, så længe du har lægen med på sidelinjen og du er forsigtig.

Grundlæggende indebærer det en risiko at tage triptaner, især hvis du også tager anden medicin, så det er vigtigt at finde ud af, hvordan din øvrige medicin interagerer med triptaner. Lad være med eller vær forsigtig med at tage triptaner, hvis du lider af sygdomme, som: Depression og derfor tager antidepressiv medicin som SSRIs (Selective serotonin reuptake inhibitors), herunder eksempelvis Fluoxetin (Prozac) og Citalopram (Celexa).

Hjerterelaterede sygdomme som for højt blodtryk, for meget kolesterol i blodet, angina, kredsløbsproblemer, og stroke i forbindelse med en blodprop i hjernen eller en hjerneblødning. Diabetes og dårlig leverfunktion er heller ikke forenelig med triptaner.

Lægen vil utvivlsomt lave en grundig undersøgelse, før han eller hun udskriver triptaner, for at være helt sikker på, at du kan tåle dem.

Endeligt er det vigtigt, at du ved, hvordan du tager triptaner korrekt, specielt når du får migræne med aura. Migræne med aura vil sige, at du forud for hovedpinen oplever forskellige forvarsler som f.eks. blinde pletter i synsfeltet, lysglimt og andre forbigående visuelle forstyrrelser.

Hvis du tager triptaner mod migræne med aura, skal du ikke ikke tage dem, før hovedpinen er begyndt. Hvis du tager dem under aurafasen, går det ud over triptanernes effektivitet.

Ergotamin

Ergotamin er et præparat til akut brug ved migræne, men det kan også bruges profylaktisk mod klyngehovedpine. I lighed med triptaner påvirker ergotamin nervesystemet gennem serotoninreceptorerne.

Ergotamin fås som almindelige tabletter, suppositorier dvs. stikpiller eller som tabletter, der lægges under tungen og langsomt opløses. Hvis man ikke bryder sig om at sluge piller, findes der heldigvis andre muligheder.

Ergotamin har en del bivirkninger i relation til kredsløbet, idet præparatet kan påvirke pulsen og blodtrykket. Så hvis du har problemer med hjertet og blodtrykket, bør du ikke tage Ergotamin. Præparatet bliver derfor sjældent udskrevet til migrænepatienter pt.

NSAIDs

NSAIDs i håndkøb omfatter midler som Aspirin og Ibuprofen, som er nemme at få fat på. Andre NSAIDs, f.eks. naproxen, tolfenamsyre , diclofenac, osv., er receptpligtige.

NSAIDs er meget anvendelige, så hvis din migræne har følgeskab af kvalme og opkastninger, kan det være hjælpsomt at skifte til de receptpligtige diclofenac sodium suppositorier. Eller hvis du lider af menstruationsmigræne og endog voldsomme menstruationer er mefenamimsyre (Ponstel) værd at tale med lægen om og eventuelt få en recept.

NSAIDs er populære og billigere end triptaner. Ydermere er sandsynligheden for overforbrugshovedpine mindre end hvad der er gældende for andre midler til akut anvendelse.

Men før du bliver alt for begejstret, må du kende til bivirkningerne……..

Halsbrand, hvor mavesyren irriterer spiserøret og halsen, er en meget almindelig bivirkning ved NSAIDs, som i øvrigt også kan forårsage diarre. NSAIDs kan irritere indersiden af mavesækken, hvilket gør præparaterne uegnede til mennesker med reflux (GERD), mavesår og irritabel tyktarm.

Skønt du ikke umiddelbart behøver at bekymre dig om overforbrugshovedpine, kan regelmæssig og hyppig brug af NSAIDs give nyre- og leverskader. Så kort sagt: Vær opmærksom på ikke at overdrive brugen af NSAIDs!

Antiemetika

Antiemetika er beregnet til at dæmpe den kvalme, som nogle migrænikere oplever i forbindelse med deres migræneanfald. De medicinske betegnelser er metoclopramid hydrochlorid eller prochlorperazin. Disse præparater spises i form af tabletter eller injiceres og kan udover den kvalmestillende effekt ofte også lindre hovedpinen.

Metoclopramide hydrochloride er et problematisk præparat, da det kan påvirke nervesystemet. Prochlorperazine er lidt mindre kritisk, men midlet kan dog stadig give mareridt og angstanfald – bivirkninger, der kan forværre dine migræner.

Kort sagt: pas på med kvalmestillende midler og tal altid med din læge før opstart.

Opsummering…

Som det fremgår, findes der mange muligheder for at behandle akutte migrænesymptomer. Mange af midlerne har dog alvorlige bivirkninger og skal bruges med forsigtighed.

Gå altid til lægen og få råd om dine behandlingsmuligheder. Hvis du har brug for smertestiilende medicin oftere end 2 gange om ugen, skal du overveje andre måder at dæmpe dine symptomer på. Har du eventuelt overvejet alternative behandlingsformer?

  • Kan Rehaler hjælpe dig?

    Ved hjælp af få svar, kan du finde ud af om Rehaler kan hjælpe dig og din migrænetype.

Vi bruger cookies til at give dig en god online oplevelse i forhold til vores tjenester. Ved at bruge rehaler.com accepterer du betingelserne for brug af cookies. Lær mere.

Login to your Rehaler account