Xenia Fiona Jensen

Har jeg migræne med aura eller øjenmigræne?

Livet med migræne kan være uforudsigeligt og smertefuldt. Heldigvis er det muligt at styre triggerne og lindre symptomerne, så dagligdagen med migræneanfald bliver lettere.

For det første er det vigtigt at forstå, hvilken type migræne, du lider af og hvad der udløser dine anfald.

Da der er meget overlap mellem de forskellige typer migræne – og de informationer, man finder online ofte kan være forvirrende, kan migrænikere ofte føle sig ladt i stikken.

Hvadenten det drejer sig om migræne med aura – en almindelig migrænetype, som rammer 25% af alle migrænikere – eller den mere sjældne øjenmigræne, vil denne artikel hjælpe dig med at forstå tilstanden og få det bedre.

Hvad er migræne med aura?

Migræne med aura er meget udbredt blandt migrænikere. Og en plagsom migrænetype oven i købet.

Herunder finder du en liste med aurasymptomer, som er foreløberne for det egentlige migræneanfald. Disse symptomer kan vise sig som problemer med synet, talen eller bevægelserne, og de begynder typisk 5-60 minutter før migrænehovedpinen tager fat.

I aurafasen kan migrænikeren opleve følgende symptomer:

  • En uklar ring af farvet lys rundt om en let blinkende, næsten blind plet midt i synsfeltet.
  • Den blinde plet kan krydse synsfeltet fra det ene øje til det næste.
  • Farvet lys i synsfeltet, som glimter og og lyser skarpt.
  • Følelse af følelsesløshed eller stikken og prikken i den ene side af kroppen.
  • Taleproblemer i form af utydelig udtale og besvær med at finde de rigtige ord.

Aurasymptomer kan være utroligt generende i sig selv, men migrænehovedpinen, der følger efter kan være næsten invaliderende og i mange tilfælde vare længe, fra 4 til 72 timer.

Der findes migræner med forlænget aura uden efterfølgende hovedpine. Disse er dog ret sjældne.

Migræne med aura og øjenmigræne: forskellige symptomer!

Øjenmigræne er defineret ved synsmæssige forstyrrelser. Lige præcis på dette punkt er det svært at skelne øjenmigræne fra migræne med aura. Begge migrænetyper fremviser meget de samme sansemæssige forstyrrelser som uklart syn, blinde pletter og skarpe lysglimt.

Men på et punkt er der en afgørende forskel: Øjenmigræne følges sjældent af hovedpine. Når synsforstyrrelserne er overstået, er migræneanfaldet forbi.

Retinal migræne er en undertype af øjenmigræne, hvor symptomerne kun berører det ene øje. Hvis du vil teste om du har retinal migræne, kan du holde hånden for et øje ad gangen og checke, om synsforstyrrelserne gælder begge øjne eller kun det ene.

Mennesker, der lider af øjenmigræne kan være bekymret for at lide af noget mere alvorligt som nethindeløsning eller hjerneblødning. Øjenmigræne er dog i sig selv en harmløs, omend ubehagelig lidelse.

Både øjenmigræne og migræne med aura påvirker ens dagligliv og gør visse aktiviteter besværlige eller helt umulige, såsom at læse, skrive og arbejde på computer. At køre bil og at have med maskineri at gøre er helt udelukket under migræneanfald.

Hvis du får et migræneanfald, enten på arbejde eller når du holder fri med familie og venner, skal du finde et roligt, mørkt sted at slappe af, gerne liggende, medens migrænen raser. Kør straks ind til siden, hvis du er i bil, så du eller andre ikke kommer til skade.

Det er naturligt at bekymre sig om ens migræne, ligegyldig hvilken type det er. Denne bekymring kan desværre trigge angst og stress og blive en yderligere belastning, der øger risikoen for flere migræneanfald. Så prøv så vidt muligt at bevare roen!

Hvad er årsagen til øjenmigræne?

Nogle eksperter mener, at øjenmigræne skyldes en svækkelse af nerverne i nethinden, hvilket medfører problemer med blodforsyningen. Andre mener, at kramper eller sammentrækninger i øjets blodkar er forklaringen. Sidstnævnte kramper kan være under påvirkning af:

Hormoner

Østrogen påvirker kredsløbet og blodtrykket og anses for at spille en central rolle for udløsningen af migræneanfald. Derudover påvirker østrogen også hjernens smertetærskel. Hormonsvingninger sker som konsekvens af kvinders menstruationscyklus, overgangsalder eller graviditet og kan udløse migræneanfald. Hormonforandringer kan også skyldes indtagelse af svangerskabsforebyggende piller.

Familiehistorien

Migræne kan også skyldes genetikken. Hvis din familie har en historie med øjenmigræne, øges din risiko for at få lidelsen. Det er dog ikke 100% sikkert, så lad være med at skælde dine forældre ud!

Kendte triggere

Øjenmigræne har mange kendte triggere, der dog er individuelle og varierer fra den ene migræniker til den næste.

Triggere kan være:

  • Støj
  • Skarpt lys fx sollys
  • Kraftige lugte som parfume, cigaretrøg o.lign.
  • Forandring i vejret
  • For meget koffein som i fx kaffe
  • Sojabaserede fødevarer, lagrede oste og andre fødevarer der indeholder tyramin, en aminosyre, der regulerer blodtrykket
  • Dehydrering, hvis du ikke drikker nok, når det er varmt eller under træning
  • Stress
  • Alkohol (oftest rødvin)
  • Fast food og krydret mad, der indeholder MSG, også kaldet ‘det tredje krydderi’, en smagsforstærker, som er almindelig i mange færdigretter.

Hvad der præcis trigger din øjenmigræne kan være vanskeligt at fastslå, så derfor er det vigtigt at notere hvad du spiser, hvor meget du bevæger dig, hvor stresset du er og for kvinder, hvor du er i din menstruationscyklus, når migrænen starter.

Over tid bliver du i stand til at identificere de triggere, som påvirker dig mest og dermed blive i stand til at undgå dem i videst muligt omfang.

Dette skal du gøre, hvis du tror du har øjenmigræne!

Et anfald af øjenmigræne kan være skræmmende og få en til at tro, at der er noget alvorligt galt.
Øjenmigræne er dog en forbigående tilstand og på trods af eventuelt synstab og andre synsforstyrrelser, er der sjældent grund til den store bekymring.

Det er under alle omstændigheder vigtigt og tryghedsskabende at gå til lægen. Han eller hun vil spørge til dine symptomer, hvor smerteplaget, du føler dig og hvordan du i øvrigt har det.

Lægen vil sandsynligvis henvise dig til yderligere undersøgelser hos en speciallæge for at udelukke andre muligheder end øjenmigræne.

Behandlingsmuligheder

Lægen kan foreslå eller udskrive forskellige typer medicin:

  • Kvalmestillende piller for at afværge kvalme og opkastninger
  • Smertestillende midler for at minimere ubehag under migræneanfaldet
  • Betablokkere for at få hjernens blodkar til at slappe af
  • Midler der forhindrer muskelsammentrækninger og krampeanfald.

Afhængig af hvor ondt du har under migræneanfald, din alder og tidligere sygdomme osv, har lægen med sikkerhed flere muligheder i medicinskabet. Det er grundlæggende vigtigt, at du giver lægen al information om din tilstand, så du får den optimale hjælp så hurtigt som muligt. Lægen vil også kunne vejlede om hensigtsmæssige livsstilsændringer, så du finder den bedste vej til det gode liv trods din migræne.

  • Kan Rehaler hjælpe dig?

    Ved hjælp af få svar, kan du finde ud af om Rehaler kan hjælpe dig og din migrænetype.

Vi bruger cookies til at give dig en god online oplevelse i forhold til vores tjenester. Ved at bruge rehaler.com accepterer du betingelserne for brug af cookies. Lær mere.

Login to your Rehaler account