Handels & Abonnementsbetingelser

Ved handel på denne hjemmeside accepterer du nedenstående handels- og abonnementsbetingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler hos os.

1. Generelt

1.1

Følgende dokument beskriver betingelser og vilkår for dit køb af produkter og abonnement på BalancAir ApS website www.rehaler.com/da.

1.2

www.rehaler.com/da drives af BalancAir ApS CVR-nr.: 32562205

1.3

I tilfælde af en ændring af betingelserne vil du modtage en e-mail.

2. Priser og betaling

2.1

For at handle på www.rehaler.com/da skal du være fyldt 18 år og i besiddelse af et gyldigt betalingskort, som vi accepterer.

2.2

www.rehaler.com/da kan du betale med Visa/Dankort, Visa, MasterCard og American Express.

2.3

Din betaling hæves automatisk på din konto på din forsendelsesdato. Du kan altid finde din sidste og kommende forsendelsesdatoer ved at logge ind på din profil på www.rehaler.com/da.

2.4

Vi kan til enhver tid sænke prisen på abonnementet uden varsel og hæve prisen med én måneds varsel. I tilfælde af en ændring af prisen vil du modtage en e-mail herom.

2.5

Alle priser er angivet i DKK, inkl. moms og afgifter.

2.6

Alle betalingstransaktioner gennemføres via det sikre betalingssystem Stripe, og du betaler ikke noget gebyr for korttransaktionen.

3. Indgåelse af aftale

3.1

Når du har bestilt et abonnement eller foretaget et køb på www.rehaler.com/da, modtager du en ordrebekræftelse. Du bedes kontrollere at den er i overensstemmelse med din bestilling. Hvis du opdager fejl, eller har ændringer til din ordre bedes du kontakte os på support@rehaler.com.

4. Levering

4.1

Den angivne abonnementspris er inkl. leveringsomkostninger. Din startpakke sendes med DAO 365 og dine genopfyldningspakker med PostNord. Hvis du vælger at få leveret din pakke til en erhvervsadresse, sendes din pakke med Bring.

4.2

Ordrer afsendes normalt indenfor fem hverdage. Der kan være situationer, hvor levering sker senere.

5. Abonnmentsvilkår

5.1

Når du har bestilt et Rehaler Go abonnement, vil du som det første modtage et Rehaler Go Starter Kit, som er alt, hvad du har brug for, for at komme godt i gang.

5.2

Når du bestiller et Rehaler Go abonnement vil vi sende din startpakke indenfor fem hverdage. Du vil modtage pakker, så det passer til hyppigheden af dine migræneanfald, så du altid er klar til at behandle dine migræneanfald. Du kan altid se din næste forsendelsesdato ved at logge ind på din profil på www.rehaler.com/da.

5.3

Betaling: Vi trækker først beløbet for din pakke, når den er afsendt.

5.4

Dit abonnement vil fortsætte med at løbe, indtil det opsiges af dig eller af BalancAir ApS.

5.5

Du har mulighed for at ændre dit abonnement ved at logge ind på din profil på www.rehaler.com/da. Dette skal gøres senest 7 dage før den næste forsendelsesdato.

5.6

Du har mulighed for at udskyde levering ved at sætte dit abonnement i bero eller kontakte os. Dette skal gøres senest 7 dage før den næste forsendelsesdato.

5.7

Du kan altid sætte dit abonnement i bero med virkning fra den kommende levering ved at logge ind på din konto. Dette skal gøres senest 7 dage før den næste forsendelsesdato.

5.8

Du kan til enhver tid ubetinget tilbagekalde din tilladelse til at BalancAir ApS fremadrettet automatisk trækker et beløb på din betalingskonto og uafhængigt af det underliggende aftaleforhold. Såfremt opsigelsen ikke er rettidig vil du i stedet modtage en faktura på det skyldige beløb. Du kan gøre indsigelser vedrørende uautoriserede debiteringer overfor din kortudbyder senest otte uger efter debiteringen har fundet sted med mindre andet fremgår af din aftale med kortudbyderen.

5.9

Dine kortoplysninger gemmes så længe dit abonnement er aktivt og udelukkende til brug for at kunne gennemføre betaling for din Rehaler.

5.10

Det er dit ansvar at sørge for at dine kortoplysninger altid er opdaterede. Du kan altid opdatere dine kortoplysninger ved at logge ind på din profil.

5.11

Manglende Betaling: I tilfælde af at det ikke har været muligt for os at trække penge på dit kort uanset om det skyldes forkerte kortoplysninger eller manglende dækning på kortet modtager du påmindelsesskrivelser via. e-mail eller opkald.

6. Persondatapolitik

6.1

For at du kan indgå en aftale (en ordre) med os, har vi brug for følgende oplysninger: Dit navn, adresse, e-mail, adgangskode, fødselsdag, køn, højde, vægt, migræneoplysninger og behandlings-og hændelseshistorik, og dit mobilnummer blandt andet til forsendelse og support. Formålet med registreringen af dine personoplysninger er at sende varen til dig.

6.2

Personoplysningerne registreres hos BalancAir ApS og opbevares i 5 år, hvorefter oplysningerne slettes. Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål. Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.

6.3

Den dataansvarlige på rehaler.com/da er BalancAir ApS.

6.4

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig. Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: ​support@rehaler.com​.

7. Fortydelsesret

7.1

Hvis du skulle fortryde købet, har du 14 dage fra den dag du modtager dine varer til at meddele os, at du ønsker at gøre brug af din fortrydelsesret. Fra meddelelsestidspunktet skal du indenfor 14 dage returnere varen til os. Du skal selv betale for returnering af varen og du er ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind.

7.2

Meddelelse om fortrydelse skal sendes til os på e-mail, support@rehaler.com, inden fortrydelsesfristen udløber. Vedlæg også en kopi af din ordrebekræftelse i returpakken, sammen med registrerings- og kontonummer til en evt. bankoverførsel.

7.3

Du mister din fortrydelsesret, hvis du bryder forseglingen på vores varer, da de af sundhedsbeskyttelses årsager ikke er egnet til at blive returneret. Udtrykket ”forsegling” omfatter også særlig emballage, som beskytter varen og tjener som sikkerhed for, at varen ikke har været åbnet. Emballagen skal derfor altid sendes med retur, hvis man ønsker at gøre brug af fortrydelsesretten.

7.4

Når varen returneres og fortrydelsesretten udnyttes, kan dette dog kun ske, såfremt varen returneres i væsentlig samme stand, som da du modtog den. Fortrydelsesretten bortfalder derfor, hvis du har anvendt varen på en måde, hvor det er helt åbenbart at brugen har forringet varens salgsværdi væsentligt. Vi vil foretage en konkret vurdering af, hvad varen som brugt kan sælges for til en anden forbruger. En evt. værdiforringelse vil blive modregnet i tilbagekøbssummen.

7.5

Har du sendt en vare ind til fortrydelse eller reklamation, vil du altid få tilsendt en mail, når vi har modtaget varen. I mailen får du oplysninger om den videre proces i forbindelse med behandlingen af din fortrydelse/reklamation.

7.6

Hvis du fortryder købet, skal varerne sendes til:
BalancAir ApS, Diplomvej 381, 2800 Kongens Lyngby, e-mail: support@rehaler.com.

8. Reklamationsret

8.1

Alle varer er omfattet af købelovens regler om 24 måneders reklamationsret. Reklamationsretten betyder, at du som kunde kan klage over fejl og mangler ved varen, som er opstået inden 24 måneder efter købet. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

8.2

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer indenfor to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig. Reklamationsretten kan dog være begrænset af varens naturlige holdbarhed, se produktets emballage for holdbarhed. Reklamationsretten dækker ikke, når fejl, skader eller slitage opstår på grund af forkert brug, manglende vedligeholdelse eller almindeligt slid.

8.3

Ved reklamation, fejl og mangler eller ved udeblevne leverancer kontakt os venligst på support@rehaler.com. Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) retur-fragtomkostninger.

8.4

Returvarer sendes til:
BalancAir ApS, Diplomvej 381, 2800 Kongens Lyngby, e-mail: support@rehaler.com.

8.5

Når du returnerer varen, bedes du oplyse hvad problemet er, så detaljeret som muligt. Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav, uden porto eller lignende. Desuden henter vi ikke pakker, der blevet sendt “uden omdeling”. Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine rimelige retur-fragtomkostninger.

9. G​aranti - gælder ikke for Rehaler Go kunder

9.1

Hvis du ikke køber et Rehaler Go abonnement, men blot et Starter Kit, yder vi en garanti såfremt du ikke har effekt af Rehaler-behandlingen. Denne garanti gives kun hvis følgende er opfyldt:

✔ Du skal have fulgt din behandlingsplan, dvs. behandlet 5-7 migræneanfald,
✔ Du skal have registreret dine migræneanfald i vores app,
✔ Du skal svare på vores spørgeskema inden returnering.

9.2

Vi anbefaler stærkt, at du kontakter os efter 2-3 behandlinger, hvis du ikke oplever en effekt.

9.3

Hvis du efter endt behandlingsplan ikke har haft effekt af Rehaler-behandlingen, bedes du returnere de resterende produkter, samt skrive en mail til support@rehaler.com, hvori du beskriver den manglende effekt samt din migræne-type. Vi vil derefter overføre dine penge tilbage. Du skal selv betale for returnering af varen.

9.4

Hvis du ikke opfylder de ovenstående krav, kan du ikke få pengene tilbage. Derved vil den normale fortrydelsesret gælde.

10. Elektronisk og telefonisk henvendelse

10.1

Som betingelse af oprettelsen af et medlemskab hos os, giver du samtidig samtykke til at vi må kontakte dig på e-mail og kontakte dig via telefon.

10.2

Vi vil via e-mail kontakte dig med informationer om opdateringer, ændringer mv. vedrørende dit medlemskab. Du vil også kunne blive kontaktet via telefon på det registrerede mobiltelefonnummer med service/vejledning i hvordan du får mest ud af dit nuværende medlemskab. Du kan til enhver tid afmelde dette ved at sende os en e-mail på support@rehaler.com.

11. Klageadgang

11.1

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til support@rehaler.com. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til ​Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet​, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet
Nævnenes Hus
Toldboden 2
8800 Viborg
https://naevneneshus.dk/

11.2

Er du forbruger med bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr

12. Kontakt

12.1

Hvis du ønsker at kontakte BalancAir ApS, teamet bag Rehaler, kan du gøre dette på: BalancAir ApS, CVR-nr. 32562205
Diplomvej 381, 2800 Kongens Lyngby

13. Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)
Til:
Rehaler by BalancAir Diplomvej 381
2800 Kongens Lyngby
E-mail: support@rehaler.com

“Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:
Bestilt den:
Forbrugerens navn:
Forbrugerens adresse:
Forbrugerens underskrift:
(Kun hvis formularens indhold meddeles på papir)”

Handelsbetingelserne er sidst opdateret d. 14. april 2020
Vi bruger cookies til at give dig en god online oplevelse i forhold til vores tjenester. Ved at bruge rehaler.com accepterer du betingelserne for brug af cookies. Lær mere.

Login to your Rehaler account